Hvad er kryptering?

Kryptering er en måde at beskytte data mod uautoriseret adgang, ved at omdanne dem til en form, som kun kan læses af dem, der har den rigtige nøgle. Kryptering bruges til at sikre fortroligheden, integriteten og autenticiteten af information, som sendes, modtages eller gemmes på forskellige enheder og platforme.

Aktuelt 2024 – End to end kryptering i Messenger

Hvordan virker kryptering?

Kryptering er baseret på matematiske algoritmer, som kan kryptere og dekryptere data. Der findes mange typer af kryptering, men de mest almindelige er symmetrisk og asymmetrisk kryptering.

Symmetrisk kryptering bruger den samme nøgle til både at kryptere og dekryptere data. Nøglen skal være hemmelig og deles mellem afsender og modtager. Symmetrisk kryptering er hurtig og effektiv, men har den ulempe, at nøglen kan blive kompromitteret, hvis den ikke overføres sikkert. Et eksempel på symmetrisk kryptering er AES (Advanced Encryption Standard), som er en af de mest udbredte krypteringsmetoder i dag.

Asymmetrisk kryptering bruger to forskellige nøgler til at kryptere og dekryptere data. Den ene nøgle kaldes den offentlige nøgle, og den kan deles frit med alle. Den anden nøgle kaldes den private nøgle, og den skal holdes hemmelig af ejeren. Asymmetrisk kryptering er mere sikker end symmetrisk kryptering, fordi den ikke kræver, at nøglen overføres mellem parterne. Men den er også langsommere og mere kompleks. Et eksempel på asymmetrisk kryptering er RSA (Rivest-Shamir-Adleman), som er en af de mest populære krypteringsalgoritmer i verden.

Hvorfor er kryptering vigtig?

Kryptering er vigtig, fordi den beskytter vores data mod at blive stjålet, manipuleret eller misbrugt af uønskede personer eller organisationer. Kryptering er især relevant, når vi bruger internettet, som er et åbent og usikkert netværk, hvor data kan blive aflyttet, ændret eller blokeret af hackere, spioner, censurer eller andre trusler.

Kryptering hjælper os med at bevare vores privatliv, sikkerhed og frihed på nettet. Ved at kryptere vores data, kan vi forhindre, at vores personlige oplysninger, kommunikation, finansielle transaktioner, sundhedsdata, politiske holdninger, religiøse overbevisninger, seksuelle præferencer eller andre følsomme data bliver afsløret, udnyttet eller misbrugt af uvedkommende.

Kryptering gør det også muligt for os at stole på de tjenester, vi bruger på nettet. Ved at kryptere vores data, kan vi sikre, at de kun kan læses af de legitime modtagere, og at de ikke er blevet ændret undervejs. Kryptering giver os også mulighed for at verificere identiteten af de personer eller organisationer, vi kommunikerer med, og at de ikke er blevet forfalsket eller forvekslet med andre.

Hvordan bruger vi kryptering?

Kryptering er en integreret del af mange af de teknologier, vi bruger i hverdagen. Nogle eksempler på, hvordan vi bruger kryptering, er:

• Når vi logger ind på en hjemmeside med et brugernavn og et password, bruger vi kryptering til at beskytte vores login-oplysninger mod at blive opsnappet af andre.
• Når vi betaler med et kreditkort på nettet, bruger vi kryptering til at sikre, at vores kortnummer og andre betalingsoplysninger ikke bliver stjålet af hackere.
• Når vi sender en e-mail, en besked eller en fil til en anden person, bruger vi kryptering til at forhindre, at vores indhold bliver læst, ændret eller slettet af uautoriserede parter.
• Når vi surfer på nettet, bruger vi kryptering til at oprette en sikker forbindelse mellem vores enhed og den hjemmeside, vi besøger. Dette kan vi se ved, at hjemmesideadressen begynder med https, som står for HyperText Transfer Protocol Secure. Https bruger SSL (Secure Sockets Layer) eller TLS (Transport Layer Security) til at kryptere dataene, der sendes mellem vores enhed og hjemmesiden.
• Når vi bruger en VPN (Virtual Private Network), bruger vi kryptering til at skabe et privat og sikkert netværk over internettet. VPN krypterer al vores trafik, så vi kan omgå censur, geoblokering, overvågning eller andre begrænsninger på nettet.
• Når vi bruger en cloud-tjeneste, er der typisk brugt kryptering til at gemme vores data på en ekstern server. Disse cloud-tjenester krypterer vores data både under overførslen og på serveren, så vi kan være sikre på, at vores data er beskyttet mod uautoriseret adgang. En kendt cloud-tjeneste er Microsofts OneDrive.

Hvad er udfordringerne ved kryptering?

Kryptering er ikke en perfekt løsning, og der er nogle udfordringer og begrænsninger ved at bruge den. Nogle af disse er:

• Kryptering kræver, at vi husker og håndterer vores nøgler på en sikker måde. Hvis vi mister eller glemmer vores nøgle, kan vi ikke få adgang til vores data. Hvis vi deler eller lækker vores nøgle, kan vi kompromittere vores data. Hvis vi bruger en svag eller forudsigelig nøgle, kan vi gøre det lettere for andre at bryde vores kryptering.
• Kryptering kan være i konflikt med lovgivning eller politik. Nogle lande eller organisationer kan forbyde, begrænse eller kræve adgang til krypterede data af hensyn til national sikkerhed, efterforskning, censur eller andre formål. Dette kan skabe et dilemma mellem privatlivets fred og offentlighedens interesse, og kan have konsekvenser for vores rettigheder og friheder på nettet.
• Kryptering kan være udsat for angreb eller fejl. Selvom kryptering er baseret på avanceret matematik og teknologi, er den ikke ufejlbarlig. Der kan være svagheder eller sårbarheder i krypteringsalgoritmer, nøgler, protokoller, software, hardware eller mennesker, som kan udnyttes af angribere eller forårsage tab af data. Derfor er det vigtigt at holde sig opdateret med de nyeste krypteringsstandarder og -praksis, og at bruge pålidelige og sikre krypteringsværktøjer.

Læs mere om kryptering og dets historie på Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Kryptering