Forhandlerhåndtering af .dk-domæner
Hvis du ejer et eller flere .dk-domæner, har du måske hørt om overgangen til forhandlerhåndtering, da Punktum.dk udfaser registranthåndteringen.
Ændringen betyder, at virksomheder og private fremover skal knytte en autoriseret forhandler til deres domæner. For mange vil det gøre administrationen både nemmere og mere overskuelig.
Hos IT-Sektor følger vi udviklingen tæt og hjælper vores kunder med at få en problemfri overgang.
Hvad er forhandlerhåndtering?
Forhandlerhåndtering giver dig mulighed for at tilknytte en forhandler, som kan administrere dine .dk-domæner på dine vegne.
Det betyder blandt andet, at forhandleren kan hjælpe med den daglige administration af domænerne, så du ikke selv skal logge ind hos Punktum.dk hver gang, der skal foretages ændringer.
Hvis du allerede har os til at udvikle eller hoste din hjemmeside, eller styre din DNS, vil forhandlerhåndtering gøre samarbejdet endnu nemmere.
Hvornår træder ændringen i kraft?
Punktum.dk har annonceret den nye forhandlerhåndtering som en del af moderniseringen af administrationen af .dk-domæner.
Alle nye domæner skal oprettes via en forhandler fra d. 1. juli 2026, og alle eksisterende domæner skal flyttes til en forhandler senest den 30. juni 2028.
Vi anbefaler, at man ikke venter til sidste øjeblik, men får taget stilling i god tid.
Skal jeg gøre noget?
Det afhænger af, hvordan dine domæner administreres i dag. Hvis dine domæner i dag er registranthåndterede, skal du have valgt en forhandler. Hvis du er i tvivl, kan du slå dine domæner op hos Punktum.dk, hvor en forhandler vil fremgå blandt domænets detaljer, såfremt at det er forhandlerhåndteret.
Hvis du ønsker, at en professionel partner tager sig af administrationen, kan du vælge en autoriseret forhandler. Hos IT-Sektor kan vi igennem en samarbejdspartner agere som forhandler for dine .dk-domæner.
Kontakt os hvis du er i tvivl om hvordan dine domæner håndteres, så hjælper vi naturligvis med hele processen.
Hvad betyder det for mit domæne?
Selve dine domænenavne ændrer sig ikke.
Din hjemmeside, e-mail og øvrige tjenester fortsætter med at fungere som hidtil. Ændringen handler alene om, hvem der administrerer domænet, og hvordan administrationen foregår.
Du vil fremover blive faktureret for domænet af din forhandler, ikke Punktum.dk.
Er mine domæner stadig mine?
Ja.
Du er fortsat registrant og ejer af dine domæner. At vælge en forhandler betyder ikke, at du afgiver ejerskabet – du giver blot en betroet samarbejdspartner mulighed for at hjælpe med den administrative håndtering.
Hvilke fordele er der ved at vælge en forhandler?
Der kan være flere fordele:
- Hurtigere hjælp, hvis der skal foretages ændringer.
- Én samlet kontaktperson til hjemmeside, hosting og domæner.
- Mindre administration i hverdagen.
- Hjælp ved flytning, fornyelse eller ændring af oplysninger.
- En samarbejdspartner, der allerede kender din løsning.
For mange virksomheder betyder det, at ansvaret samles ét sted i stedet for at være fordelt mellem flere forskellige leverandører.
Hvad gør vi hos IT-Sektor?
Hos IT-Sektor er vi ikke direkte forhandlere af .dk-domæner, men igennem en samarbejdspartner kan vi tilbyde at agere som forhandler for dine .dk-domæner.
Det betyder, at vi kan tage os af den praktiske administration, holde øje med relevante ændringer og hjælpe hurtigt, hvis der opstår spørgsmål eller behov for ændringer.
Vi ser domænehåndtering som en naturlig del af den samlede løsning, hvor hjemmeside, hosting, e-mail og domæner hænger sammen.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om, hvordan den nye forhandlerhåndtering påvirker dig, eller ønsker du, at vi administrerer dine .dk-domæner fremover, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi rådgiver dig om den bedste løsning og hjælper med hele overgangen, så du slipper for besværet.
Kontakt os